dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Tilsynet anerkender Odenses Tinderbox-tilskud
Volbeat på Tinderbox. (Foto: Per Lange, Polfoto)

Tilsynet anerkender Odenses Tinderbox-tilskud

Men sponsoraterne kræver nærmere undersøgelser, siger Statsforvaltningen
19. OKT 2016 13.12

ODENSE: Statsforvaltningen har netop afgjort, at Odense Kommunes støtte til Tinderbox-festivalen på i alt cirka 23,5 mio. kr. er lovlig. Det fremgår af en afgørelse, som netop er offentliggjort.

Statsforvaltningen skriver, at 'det beror på et skøn, hvorvidt der består et rimeligt forhold mellem den kommunale interesse og de afholdte udgifter,' men samtidig, at 'der er så vide rammer for udøvelsen af skønnet, at Statsforvaltningen ikke har tilstrækkeligt grundlag for en konstatering af, at Odense Kommune har tilsidesat grundsætningen om økonomisk forsvarlighed.'

Forvaltningen slår fast, at også andre festivaler får offentlige tilskud, og i henhold til reglerne må man gerne give tilskud til kulturelle begivenheder.

Med hensyn til sponsoraftaler er det Statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune lovligt godt kan eksponere og brande kommunen, som det har været sigtet med aftalen. Statsforvaltningen har dog fundet det nødvendigt at spørge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har forkastet to sagkyndige erklæringer som uegnede til at vurdere markedsprisen for sponsorater.

Derfor har tilsynet stadig en række spørgsmål til komunen om netop sponsoreringen: Med andre ord - betaler komunen nok for sponsorydelserne?

I juni kune vi skrive, at festivalen i sit første leveår havde givet et underskud på cirka 27,5 mio. kr., mod et budgetteret underskud på godt en halv million kroner ud af en omsætning på 72 mio. kr.

Nødhjælp fremskyndet
Med udsigt til, at festivalen ville lukke allerede efter år et, og da Odense Kommune på det tidspunkt havde kostet kommunen 5,3 mio. kr., indgik man en ny tillægsaftale, der fremskyndede den økonomiske nødhjælp. Odense Kommune forudbetalte dermed 5,2 mio. kr. til årets Tinderbox-festival. 

Ifølge TV2 Fyn er Tinderbox er den festival, der med 23,4 mio. kr. i ryggen modtager klart det største tilskud i form af direkte tilskud og sponsorater, er der flere musikfestivaler, der modtager en eller anden form for offentlig støtte, f.eks. Skagen Festival, Tønder Festivalen samt Wonderfestiwall på Bornholm.

København Kommune giver tilskud til en halv snes festivaler, mens Faaborg-Midtfyn Kommune støtter den nye musik-og kulturfestival ved Egeskov Slot med 1 mio. kr. om året i tre år. Derudover får en række festivaler indirekte kommunal støtte, f. eks. i form af gratis udlejning af festivalområdet bl.a. Smukfest i Skanderborg, Northside i Århus og Skive-festivalen.

I lighed med stater må kommuner ifølge EU-lovgivningen ikke yde støtte til private virksomheder. Dog er støtte til visse kulturelle formål herunder musik samt eksempelvis turisme- og erhvervsfremme undtaget.

Find afgørelsen på DR Fyns site - under historien.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.